Annonce:

Legos nyeste bil er en supersjælden Ferrari i over 3.700 dele

Biler fra Ferrari er langt fra allemandseje, og sådan skal det være. Men Lego har nu alligevel fået noget sejt ud af den supersjældne Daytona SP3. Og alle har råd til en.

Er der nogen, der ved, hvordan en Ferrari-model ser ud, før den bliver præsenteret for offentligheden? Ja, altså foruden Ferraris egne folk? Det skulle da lige være i Billund, hvor Lego hører hjemme.

Arbejdet med en model af Daytona SP3 begyndte nemlig for mere end to år siden. Altså længe før Ferrari præsenterede selve bilen. Den ægte vare om man vil. Til gengæld er resultatet blevet en perfekt replika. Du skal godt nok selv samle den først.

Men alt er her. Lige fra motor og gearkasse til døre og øvrige karosseripaneler. Selv butterfly-dørene er det lykkedes Lego at skabe med det verdensberømte danske legetøj. Og ja, de går op og i. Ligesom på den rigtige Daytona.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og hvis detaljegraden stadig ikke har overbevist dig, så kan vi nævne, at Legobilen kører med asymmetriske dækstørrelser. Præcis ligesom bilen fra fabrikken i Maranello. Du kan altså ikke komme til at bytte rundt på hjulene – den kan kun monteres på én måde.

Slutteligt må vi nok også rette os selv. For nu sagde vi jo, at alle har råd til denne Ferrari. Altså alle der kan undvære de 3.499 kr., som Lego tager for sættet. Omvendt skal bilen samles af hele 3.778 dele, så der er rigeligt at gå i gang med.

Det er ikke første gang, at Lego bygger en superbil eller en Ferrari for den sags skyld. Lego Technic-serien består af flere ‘ægte’ gade- og racerbiler.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også