Annonce:

Liger en rumfærge – kæmpe-Kia kommer til Danmark

Kia har bekræftet, at produktionsudgaven af deres Concept EV9 kommer til Europa i 2023.

Annonce:

Kia viste i november sidste år konceptbilen Concept EV9, der var det sydkoreanske mærkes bud på en stor elektrisk SUV. Kia har nu bekræftet, at en produktionsudgave af bilen lander i Europa i 2023, og Kia håber, at de kan bygge videre på den succes, Kia EV6 har haft.

Concept EV9 bygger på Hyundais og Kias fælles platform til elbiler, som også danner teknisk grundlag for både Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6, og produktionsudgaven kommer med garanti til at være bygget på samme grundlæggende teknik. Det skriver Bil Magasinet.

Kia EV9 bliver dog noget større end dens brødre med en længde på næsten fem meter og en højde på næsten 180 cm. Akselafstanden på konceptbilen er over tre meter, og Kia oplyser, at Kia EV9 får mulighed for tre sæderækker.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Nytænker fronten
Da en elbil som bekendt ikke har brug for en kølergrill i traditionel forstand, har Kia leget med fronten på Concept EV9, med nye luftkanaler der forbedrer aerodynamikken til gavn for rækkevidden, samt solceller på fronten, der kan hjælpe med at få lidt ekstra juice på batteriet.

For at mindske vindmodstanden har Concept EV9 desuden tagrælinger, der kan klappes ind og ud med et tryk på en knap. Hvilke af disse funktioner, der finder vej til produktionsbilen, er endnu uvist.

Loungeområde og bil i ét
Kia EV9 kommer med tre foruddefinerede indstillinger, Active, Pause og Enjoy, som hver især byder på en række interessante features. Active er den indstilling, som bruges, når man kører bilen. Her peger alle sæderne fremad, som vi kender det fra alle andre personbiler.

Pause-indstillingen indebærer, at forsæderne vender rundt, midterrækken af sæder lægges fladt ned og bliver til et bord og der dannes derved et lille loungeområde, mellem de bagerste og de forreste sæderækker.

Hvis man derimod vælger Enjoy, vender passagersæderne sig om, så passagererne kan kigge ud af den åbne bagklap og nyde sceneriet omkring dem.

Læs mere efter videoen:

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af EV9


Besøg vores annoncør:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også