For bare 10 år siden bugnede det med biler hos den belgiske Volvo-forhandler. Et kig på Google Maps afslører, at historien nu er en helt anden.
Billederne af et mystisk – og ser det ud til meget forladt – Volvo-forretning i Belgien er dukket op på det store internet. På Google Maps kan man se en håndfuld Volvoer fra 1980’erne og 90’erne fylde lidt af pladsen på stedet i byen Malmedy. Det hele umiddelbart i nærheden af Formel 1-banen Spa Francorchamps.
LÆS OGSÅ: Denne Sierra RS blev forladt for 31 år siden – ‘folk bød som gale på den’
The Drive har gravet lidt i, hvad der foregår. Og her har man fundet ud af, at stedet har set sådan de sidste mange år. Mindst ti i hvert fald. Men historien var helt anden, viser billeder fra begyndelsen af 10’erne. Her stod flere dusin nye Volvoer parkeret hos ude foran og inde i bilforretningen.
Bilerne står der bare
De nye biler forsvandt helt i 2014. De blev angiveligt fragtet væk af ejeren af bilforretningen. Hvor bilerne er endt, ved vi ikke. Og hvorfor de ældre Volvoer har fået lov at blive, er stadige et mysterie. Englænderen Paul Drury er dog muligvis kommet svaret lidt nærmere.
Efter en snak med en ældre herre fra området, og på trods af en sprogbarriere, forstår Drury det sådan, at bilforhandlerens bank begærede stedet konkurs. Paul Drury skriver samtidig på Facebook, at det i lokalerne – som er aflåst – flyder med ældre Saab- og Volvobrochure.
I kommentarsporet til The Drive’ artikel mener brugeren “Norman”. Vedkommende mener at vide, at en tysk bank nu ejer stedet, fordi det indgik i dødsboet efter bilforhandleren. Banken har nu i fem år betalt for at få stedet vedligeholdt – slået græsset på ejendommen mv.
Adspurgt om banken ikke sælger stedet – og bilerne – lyder det korte svar, at virksomheden er en bank – ikke ejendomsmælger.