Annonce:

Lille batteri gjorde Henriks elbil dobbelt så dyr

Henrik Spång var egentlig godt tilfreds med omkostningerne med service på hans Kia EV6. Men det viste sig hurtigt at blive dobbelt så dyrt.

Annonce:

Da elbilejeren Henrik Spång i Grästorp afleverede sin Kia EV6 til service for første gang, lød regningen på cirka 3.000 svenske kroner svarende til godt 2.000 danske kroner. En pris han var villig til at betale.

Men da bilen næste gang skulle til service ved 60.000 kilometer , blev udgiften markant højere. Regningen ved det andet servicebesøg steg til 6.785 svenske kroner, mere end en fordobling af den første serviceomkostning.

Den væsentligste årsag til prisstigningen var udskiftningen af et lille backup-batteri, som er en del af bilens lovpligtige SOS-system. Systemet sikrer, at bilen automatisk ringer til alarmcentralen i tilfælde af en ulykke. Selve udskiftningen af batteriet kostede alene 3.000 svenske kroner.

Henrik Spång var overrasket over de stigende omkostninger. Men følte sig tvunget til at acceptere udskiftningen, da Kia-importøren oplyste, at service ellers ikke vil være fuldført.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

På trods af svaret, han fik, ser han det som urimeligt, at et så lille batteri kan få regningen til at stige så meget.

LÆS OGSÅ: Bilmærket Fisker efterlod hovedkvarter i totalt kaos

– Det er en urimelig omkostning, siger han til Aftonbladet.

Spång har efterfølgende udtrykt en vis skepsis over for bilproducentens motiver. Han mener, at der kan være tale om en bevidst strategi fra producentens side. Alene for at tjene flere penge på eftermarkedet.

Han påpeger desuden, at elbiler, sammenlignet med benzin- og dieselbiler, har færre mekaniske dele, hvilket ifølge ham burde føre til lavere serviceomkostninger.

Men det er faktisk ikke noget enestående tilfælde, det Henrik Spång oplever. Selv skadessager kan ruinere værdien af en elbil. Det oplevede en Polestar-ejer, da hans bil efter en vildt-påkørsel stod på værksted i 90 timer. Læs mere om det her.

Læs mere efter videoen:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X