Annonce:

Luksus-bilmærke gør klar til dansk comeback

Efter otte års fravær gør det japanske luksus livsstilsbrand, Lexus, nu for alvor klar til gen-introduktionen i Danmark.

Annonce:

Det japanske luksus livsstilsbrand, Lexus, gør klar til gen-introduktionen i Danmark. Efter den globale pandemi i fjor satte en midlertidig stopper for den planlagte relancering af Lexus i Danmark, lysner udsigterne til et fuldt genåbnet samfund nu så meget, at den danske importør af Lexus, Toyota Danmark A/S, er begyndt de sidste forberedelser inden den officielle introduktion.

Den officielle lancering finder sted til efteråret, men allerede fra lørdag 12. juni vil dørene til luksusmærkets brand store på Dynamovej 10 i Søborg blive slået op. Her vil man i perioden frem til den officielle lancering kunne opleve et udvalg af Lexus-modellerne i det danske modelprogram og danne sig et indtryk af, hvad der venter fra det japanske livsstilsbrand, inden salget officielt skydes i gang.

“Vi glæder os så meget til at kunne gen-introducere Lexus i Danmark til efteråret, og vi synes ikke, at danskerne skal vente længere med at kunne opleve nogle af de modeller, som vi kommer til at lancere. Derfor åbner vi helt ekstraordinært for vores brand store allerede fra 12. juni,” siger John B. Hansen, der står i spidsen for Lexus i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Lexus i Danmark

Det vil således være muligt at se flere af mærkets modeller udstillet inden den officielle introduktion i de samme lokaler, hvor Lexus København får til huse. Her kan man derfor også få en forsmag på den brand store, der er bygget efter Lexus’ globale retningslinjer for at kunne give kommende kunder den ypperste kundeoplevelse.

Først når Lexus officielt træder ind på det danske marked igen til efteråret, vil det være muligt også at prøvekøre Lexus-modeller og desuden få den fulde Lexus-oplevelse, når man besøger showroom i Søborg.

“Hos Lexus sætter vi kunden i centrum i alt, hvad vi gør. Vi arbejder ud fra det fineste japanske princip om gæstfrihed, Omotenashi, der betyder, at vi altid stræber efter at forudse og møde den enkelte kundes specifikke ønsker og behov og behandler enhver med høflighed og opmærksomhed og som en højt værdsat gæst i hjemmet. Det glæder vi os til at praktisere, når vi officielt lancerer Lexus til efteråret,” fortæller den danske Lexus-chef, John B. Hansen.

Denne helt unikke kundeorienterede tilgang har været medvirkende til, at Lexus har opbygget et brancheledende ry for den højeste kundetilfredshed over hele verden og desuden vundet flere anerkendte internationale priser som følge deraf.

Læs mere efter videoen:

Lexus i Danmark

I sidste uge gik Lexus fx helt til tops for 10. år i træk i Norge i AutoIndex, der er den største kundetilfredshedsundersøgelse i bilbranchen i Norden.

Interessen for at købe sin nye bil online er stigende. Hos Lexus Danmark forventer man derfor også, at en stor del af Lexus-salget i Danmark vil foregå online. Det sætter endnu højere krav til at skabe en kundeoplevelse ud over det, der forventes.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

“Vi går efter at kunne tilbyde en unik og problemfri online og offline oplevelse. Med vores Omotenashi-kultur og -tankegang er vi særdeles godt rustet til at kunne levere en oplevelse for kommende Lexus-kunder, som ligger ud over det forventede,” påpeger John B. Hansen, der glæder sig til at kunne fortælle mere om den del i forbindelse med den officielle lancering.

Lexus er et forholdsvist ungt brand i bilbranchen og fejrede for et par år siden sit 30-års jubilæum. Missionen var fra første færd i 1989 at bygge verdens bedste biler, og det vakte stor opsigt, da Lexus samme år introducerede sin første model, luksus-sedanen Lexus LS400.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Her havde man i en video stablet champagneglas i en pyramide på motorhjelmen af bilen, hvorefter man placerede bilen på et rullefelt og trykkede speederen i bund. Glassene blev stående helt roligt på motorhjelmen trods motorens høje omdrejningstal – som et meget klart bevis på, at man her havde at gøre med en luksuriøs bil uden nogen form for vibrationer trods den hårdtarbejdende motor. Siden har Lexus gang på gang markeret sig som et mærke, der producerer bilmodeller i den højeste kvalitet.

Man kan læse mere om Lexus på www.lexus.dk og tilmelde sig det digitale nyhedsbrev, hvis man vil have mere information, når salget af fabriksnye biler åbner i Danmark.


Besøg vores annoncør:

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X