Hvis du er træt af at swipe dig gennem Instagram, Tinder eller hvad du nu hygger dig med på toilettet, så har vi smugkigget på det nye Mad Skills Motocross 3, der bliver sommerens fedeste mobilspil.
Spillet har over 55 millioner mobil-downloads bag sig, og det er blevet en del af en global kultur indenfor actionsport. Den nye udgave af Mad Skills Motocross kører den kendte stil videre med de bedste racing-egenskaber på markedet. Derudover byder spillet på opgraderet 3D-grafik, online-mesterskaber, realistiske crossmaskiner, hvor der er mulighed for opgraderinger.
“Vi har arbejdet med udviklingen af spillet i lang tid. Der har været en tæt dialog med både gamere og motocross-kørerne. Vi er stolte over, hvad vi har opnået og ser frem til udgivelsen. Vi ser spillet som en stor opgradering til de foregående spil, og vi vil fortsat lytte til spillernes feedback og opdaterer spillet med mere indhold de kommende år”, siger Turborillas CEO Mattias Wiking.
Mad Skills Motocross 3 bliver udgivet med hjælp fra Arctic Game Lab. Spillet udgives med hundredvis af baner, og kort efter udgivelsen går spillet den sociale vej med blandt andet klan-lignende muligheder.
Spillet kan hentes fra den 25. maj.
Se traileren her:
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: boosted@boosted.dk