Udlejningselskabet Sixt har sin undskyldt den ansattes opførsel, med at vedkommende blot fulgte firmaets producere.
Det kan godt være, han har vundet verdensmesterskab i Formel 1 hele 3 gange. Men selv for Max Verstappen vokser treerne ikke ind i himlen.
I hvert fald ikke når det kommer til bilerne uden for banen. Dem med nummerplader på. På en ferie i Portugal fik den tredobbelte verdensmester den besked, at han er alt for ung til at køre en Mercedes med V8-motor.
Det skriver den britiske avis The Sun.
LÆS OGSÅ: 190.000 biler tilbagekaldes for verdens mindste problem
Verstappen ville leje en Mercedes AMG GT 4-Door. Men det må racerkøreren, der er ‘bare’ 26 år gammel, ikke ifølge udlejningsfirmaet Sixt.
Sixt har nemlig en politik, om at man skal være fyldt 30 for at køre sådan en sag. Og det er en regel der ikke kan bøjes, selvom man er verdens bedste racerkører. Og dog.
For udlejningsfirmaet har siden offentligt undskyldt den behandling, Max Verstappen fik i Portugal. Her endte han i øvrigt med at leje en noget mindre potent BMW 5-Serie.
– Der kan være særlige omstændigheder som retfærdigør en afvigelse fra reglerne. Det hændelsen her et eksempel på.
– Vi undskylder over for Hr. Verstappen. Han kan leje enhver bil fra os, han måtte ønske og det til enhver tid.
– Der hersker selvfølgelig ingen tvivl om hans evner bag et rat og hans erfaring med potente biler, lyder det fra en Sixt-talsmand.