Annonce:

Mazda beholder forbrændingsmotoren: Næste MX-5 får 2-liters benziner

Japanerne er ikke færdige med forbrændingsmotoren. Ifølge Autocar får den næste MX-5 også en benzinmotor.

Annonce:

Den næste generation af Mazda MX-5 vil ramme markedet på et tidspunkt, hvor el-og hybrider i stadigt stigende grad sidder på salgstallene. Men det får ikke betydning for verdens mest solgte roadster. Den lille Mazda fortsætter nemlig med forbrændingsmotoren.

Det skriver Autocar.

Her mener man at vide, at MX-5’eren overlever med en benzinmotor i japanernes modelprogram. Den femte generation vil eftersigende blive præsenteret med Mazdas SkyActiv-X-motorteknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den første motor, som blev udviklet med den teknologi, introducerede Mazda i 2019 som en firecylindret benziner på to liter med 177 og 224 Nm. Mærkets kommende benzin-rækkesekser bygges også på teknologien, som kombinerer gnist og kompression for at reducere sin Co2-udledning, samtidig med at brændstoføkonomien forbedres.

Hvis Mazda beslutter sig for at bruge en SkyActiv-X-motor i den næste MX-5, skal modellen efter alt at dømme bygges fra bunden. Det er derfor lige så sandsynligt, at Mazda indskrænker motormulighederne til ét valg.

Nuværende motor overlever ikke
Dermed overlever den nuværende models 1,5-liters, firecylindrede motor ikke, når den fjedre generation af modellen pensioneres.


Mazdas designchef Ikuo Maeda har omvendt tidligere fortalt til netop Autocar, at mærket overvejer ‘flere muligheder når det kommer til drivlinjen i MX-5’eren’.

– Vi vil se på flere forskellige motorer. Herunder hvad der holder bilen længst muligt nede i vægt. Men på grund af forskellige emissionskrav og præferencer er vi nødt til at undersøge alle muligheder, fortalte designchefen i december 2019.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også