Flere af de japanske bilmærker er skeptiske over for at lade elbilen overtage hele modelprogrammet. Hos Mazda udvikler man nu en helt benzinmotor.
I en tid hvor mange bilproducenter fokuserer på elektrificering, fortsætter Mazda med at investere i udviklingen af nye forbrændingsmotorer.
Ifølge Mazdas seneste kvartalregnskab arbejder mærket på en helt ny benzindrevet motor med navnet Skyactiv-Z.
Denne nye firecylindrede motor forventes at erstatte både den nuværende Skyactiv-G, en traditionel benzinmotor, og Skyactiv-X, der kombinerer elementer fra både benzin- og dieselteknologi.
Skyactiv-Z lanceres i 2027 og vil benytte en særlig forbrændingsteknologi, der sigter mod at forbedre effektiviteten i både lave og høje omdrejningsområder.
Mazda har ikke offentliggjort detaljerede specifikationer for Skyactiv-Z endnu. Det er dog blevet bekræftet, at teknologien bag den nye motor senere også vil blive implementeret i Mazdas sekscylindrede motorer.
LÆS OGSÅ: Er det ulovligt at dele billeder af nummerplader i Danmark?
Udover Skyactiv-Z arbejder Mazda også på en næste generations wankelmotor. Samtidig har Mazda indgået et samarbejde med to andre bilproducenter, Toyota og Subaru, om en række nye forbrændingsmotorer.
Mazdas fortsatte fokus på forbrændingsmotorer adskiller sig fra mange andre bilproducenter, der i stigende grad prioriterer elbiler. Det bliver interessant at se, hvordan Mazdas strategi udvikler sig i de kommende år.
Mazda er dog ikke det eneste bilmærke i Japan som forholder sig skeptisk til elbilerne. Toyotas bestyrelsesformand og tidligere direktør, Akio Toyoda, tror eksempelvis ikke på, at elbilerne nogensinde får mere end 30 procent af markedet.
Det seneste stykke tid har det ene bilmærke efter det andet da også stået i kø for at droppe løfter om kun at bygge elbiler. Et af dem er Volvo. Og her kalder ledelsen det ‘en nem beslutning’. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!