McLaren har endnu engang skulle finde penge. Denne gang en lille milliarder kr. Til gengæld har mærkets største investor fået MANGE biler.
McLaren har endnu engang skulle finde penge. I forbindelse med offentliggørelsen af bilmærkets regnskab for årets tredje kvartal er det kommet frem, at man har solgt ud af arvesølvet på fire hjul.
Præcis hvor mange biler der er solgt fra fabrikkens samling, vides ikke. Men vi ved, hvem der har købt samtlige af dem. Det har McLarens i forvejen største investor – en fond i Bahrain.
Til gengæld for bilerne har McLaren fået 100 millioner engelske pund svarende til 882 millioner danske kroner. Pengene skal McLaren blandt andet bruge på at ‘rette nogle tekniske fejl’ på Artura-modellen. Fejl som allerede har betydet forsinkelser både i udviklingen og levering til kunder.
Som nævnt har McLaren ikke sagt noget, om hvilke biler man har solgt til Bahrain. Men et kig i 2021-regnskaberne afslører, at mærket dengang skrev 54 Formel 1-biler og superbiler på som aktiver i selskabet.
Noget tyder dog på, at selv den lille milliard danske kroner ikke er nok. McLaren Automotive tabte i løbet af årets første ni måneder svimlende 209 millioner pund. Det svarer til 1,8 milliarder danske kroner.