Annonce:

McLaren om Speedtail: Den får over 1.000 hk

Annonce:

McLaren har sluppet nyt ud om deres næste hyperbil – nemlig ydelsen

Der er ikke sluppet meget andet end navnet og en silhuet ud om McLarens nye hyperbil, Speedtail. Men nu løsner de tungebåndet lidt på fabrikken i den engelske by Woking.

Og ordene kommer helt fra toppen. Topchef hos McLaren Mike Flewitt har nemlig bekræftet, at P1’erens afløser får over 1.000 hestekræfter. Under et event for McLaren-ejere fortalte Flewitt, at Speedtail ville benytte en ‘kendt’ motorkonstruktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og de ord var det engelske bilmedie Top Gear, der afholdt eventet, hurtige til at reagere på og spekulere i. Ifølge Top Gear peger Flewitt udtalelse i retningen af den fire liters V8’er med turbotryk, som McLaren også bruger i deres superserie-bil, 720S.

Speedtail lander dog i det, McLaren selv kalder for Ultimate Series. Altså lige som P1’eren. Speedtail fortsætter iøvrigt hybridteknologien fra P1, det har McLaren allerede bekræftet. Meget andet end det, er endnu ikke ude om den nye engelske hyperbil. Men til sammenligning har P1’eren 916 hestekræfter at gøre godt med, når alle systemer hjælper til.

Speedtail får altså mindst 85 hestekræfter mere. Uden at lægge hovedet alt for tungt på blokken, tør vi på redaktionen godt vædde på at det endelige tal er noget højere.

 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X