Annonce:

Medie: Han afløser Jeremy Clarkson i Grand Tour

The Grand Tour genopstår, selvom hverken Jeremy Clarkson, Richard Hammond eller James May er med. Nu peger The Sun på en afløser.

Ifølge avisen The Sun er der udpeget en mulig afløser for Jeremy Clarkson i bilprogrammet The Grand Tour på Amazon Prime.

Manden, der overvejes til rollen, er Francis Bourgeois, en figur kendt fra sociale medier. Primært har Bourgeois slået sig op på sin interesse for tog.

Det sker efter, at Jeremy Clarkson, sammen med James May og Richard Hammond, sidste år fortalte, at de forlod The Grand Tour.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Faktisk kom udmeldingen kort efter, at BBC havde besluttet sig for at lægge værternes tidligere arbejdsplads – Top Gear – på is. Og det på ubestemt tid.

Francis Bourgeois, hvis borgerlige navn er Luke Magnus Nicolson, følges af mere end 2,4 millioner mennesker på Instagram og 3,3 millioner på TikTok.

Hans indhold centrerer sig primært omkring tog og såkaldt togspotting. Den store interesse for tog står i kontrast til den verden, Jeremy Clarkson ofte forbindes med.

– Francis er et stort navn online, og producenterne hos Amazon håber at bringe ham ind i mainstream, siger en kilde ifølge The Sun.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Han er vellidt af mange – fra kongelige til rappere – og forventes at blive godt modtaget af Grand Tour-seerne.

Interessen for Bourgeois bunder ikke kun i hans online-popularitet. Kilden nævner også hans faglige baggrund.

– Francis er ikke kun kendt fra sociale medier, men er uddannet maskiningeniør, så han har faglig viden.


Og netop faglig viden er noget af det, Jeremy Clarkson selv efterlyste, da han blev bedt om at sætte ord på, hvem der kan afløse ham. Læs mere om det her.

Bourgeois, som kommer fra Harlesden i London, studerede maskinteknik ved University of Nottingham.

Efter studierne arbejdede han meget kort hos Rolls-Royce. Hans baggrund inden for teknik giver ham en indsigt i mekanik, som kan være relevant i et program som The Grand Tour.

Udover sine sociale medier og tekniske uddannelse har Bourgeois også haft kontakt med det britiske kongehus.

I 2023 blev han inviteret til at møde prinsen og prinsessen af Wales i forbindelse med en rejse på Elizabeth-linjen i London.

Annonce:

Overvejelserne om at engagere Francis Bourgeois som en mulig erstatning for Jeremy Clarkson markerer et potentielt nyt kapitel for The Grand Tour-formatet.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også