Annonce:

Medie: Lamborghini skrotter V10-motoren

Det bliver ikke nogen frådende V10-motor, når Lamborghini er klar til at afløse Huracan-modellen.

Annonce:

Den har hængt uløseligt sammen med, hvad en Lamborghini er. Men nu er det måske snart slut for den store V10-motor på fabrikken i Sant’Agata. Det skriver Motor Trend. Det amerikanske medie mener i stedet at vide, at Lamborghini er klar til at ofre to cylindre til gengæld for at introducerer trykladning.

Dermed vil den kommende baby-lambo dele teknik med den større SUV, Urus. Den model har i øvrigt lige fået et dramatisk – og dyrt – facelift. Læs mere om det her.

Og ikke nok med det. For overhovedet at retfærdiggøre de otte cylindre er Lamborghini nødt til at lægge lidt elektrificering oveni. En mindre batteripakke på 48 volt mellem motor og gearkassen er efter sigende nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Vil føles som en sugemotor
Men på den anden side er det ikke meget anderledes end de planer, Lamborghini har for Aventadorens afløser. Og her har vi ikke hørt andet, end at fabrikken holder fast i den 6,5-liters V12-motor.

Noget tyder dog på, at Lamborghini ikke er meget for at smide om sig med trykladning. Derfor, skriver Motor Trend, har italienerne fundet en måde, hvorpå turboerne først arbejder efter 7.000 omdrejninger. Den nye Lamborghini vil altså langt hen af vejen føles som forgængeren med sugemotor.

Endnu har Lamborghini ikke sagt andet om Huracans afløser, end en lidt kryptisk besked om at den vil have flere end 6 men mindre end 12 cylindre.


Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også