Annonce:

Medie: Nissan siger helt farvel til GT-R i næste uge

Rygter, der lige nu cirkulerer i japanske medier, går på, at Nissan gør klar til et GT-R-farvel. Og at produktionen underlægges en meget heftig begrænsning.

Annonce:

Nissan GT-R er efterhånden en 17 år gammel bil. De første eksemplarer forlod fabrikken i Japan i december 2007.

Så pensionsmoden kan man roligt kalde den ikoniske model. Altså når man tænker på bilmodellers generelle livscyklus. Et facelift – næste, tak!

Sådan har det langt fra været med GT-R, som flere gange gennem årene er blevet opfrisket i større eller mindre grad.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men nu skulle det altså være slut. Det skriver japanske Mag X.

LÆS OGSÅ: Bilmærker vil bruge 40 milliarder kr. på nye fossilbiler

Mediet citerer ‘insider-kilder’, som igen mener at vide, at modelåret 2025 bliver det allersidste. Endda i et meget begrænset antal, og at Nissan skal være klar til at fortælle om det allerede i næste uge.

Helt konkret torsdag den 15. marts. Her vil Nissan, siger kilderne, som Mag X citerer, gøre det klart for omverdenen, at der kun er 1.500 GT-R-pladser tilbage på det samlebånd, der delvist er drevet af håndkraft. I hvert fald når vi taler om modellens 3,8-liters V6-motor med dobbelte turboer.

Af de 1.500 biler vil 300 være såkaldte Nismo-modeller. Men det er fortsat uklart, om samtlige af bilerne er ‘Japan only’ – altså JDM – eller om de sidste biler skal sælges rundt om i verden.

Læs mere efter videoen:

Når det så er sagt, har GT-R’erens død været rygtet mere end én gang. På den anden side har Nissan heller ikke gjort noget for at lægge rygterne ned.

Tværtimod har japanerne allerede vist et bud på en afløser. Godt nok kun i konceptform. Men meget tyder på, at GT-R lever videre. Om ikke andet så i hvert fald åndeligt i en ny model med 1.340 hestekræfter… måske! Læs mere om det her.

Læs flere nyheder fra og om Nissan lige her!

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X