Annonce:

Medie: Renault vil sælge Lada for 10 øre

En russisk rubel eller 10 danske øre. Det er, hvad Renault skal have for at slippe hovedparten af kontrollen russiske AutoVAZ, som producerer Lada-modeller.

Annonce:

Renault står overfor en hurtig skilsmisse. Automotive News skriver, at det franske mærke er klar til at skille sig af med AutoVAZ, som producerer Lada-modeller, for bare én russisk rubel. I danske valuta svarer det til sølle 10 øre.

Renault trak sig i marts fra det russiske marked på grund af landets invasion af Ukraine. Kort efter slap det ud, at også Ladas fabrikker var gået i stå, og i løbet af april ville medarbejderne blive sendt hjem på en meget tidlig sommerferie. Medarbejderne ville, lød det for bare et par uger siden, vende tilbage til en arbejdsuge på fire dag.

Værdien er styrtdykket
Siden har Renault haft det svært og tabt tæt på det kvarte af sin markedsværdi. Blandt andet fordi mærket hvert år eksporterer omkring en halv million biler til Rusland. 18 procent af franskmændenes samlede produktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men vejen gennem krisen kan altså være sælge kontrollen med Ladas russiske moderselskab AvtoVAZ tilbage til russerne. Helt konkret skal det russiske Central Scientific Research Automobile and Automotive Engines Institute stå klar til at overtage kontrollen.

Hverken Renault eller den franske regering, som ejer 15 procent af Renault, har villet bekræfte historien. Det vil man til gengæld gerne fra russisk side. Hvis en handel falder på plads, er det uvist, hvordan det vil påvirke Ladas nuværende modelprogram som består af mange Renault-dele.

Franskmændene købte sig i 2008 ind i AutoVAZ og dermed Lada. Siden da købte franskmændene sig til mere og mere af kontrollen, indtil man sad på de nuværende 68 procent af selskabet i 2012.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X