Ifølge Reuters har Stellantis indrømmet, at Fiat/Chrysler – som koncernen hed førhen – har snydt med emissionerne fra over 100.000 biler.
Volkswagen har indgået et forlig med 91.000 briter. Den tyske fabrik skal betale 1,7 milliarder kr. Til gengæld undgår mærket endnu en retssag i dieselgates navn. Tyskerne er dog ikke de eneste snydere i branchen.
Ifølge Reuters indrømmer Stellantis nu også, at man har snydt og bedraget med udledningen fra mere end 100.000 dieseldrevne biler i USA. Helt konkret drejer det sig om udledningen fra Jeep og Dodge-biler. Er de produceret mellem 2014 og 2016 har bilerne nemlig udledt alt for mange skadelige stoffer, og det med chefernes viden.
Og nu har Stellantis altså efter længere betænkningstid altså valgt at erkende snyderiet. Reuters har ikke kunnet få en kommentar fra koncernen, men nyhedsbureauet citerer kilder i det amerikanske retsvæsen, der siger, at afgørelsen vil blive offentliggjort i næste uge.
Som konsekvens her af skal Stellantis hoste op med det gigantiske beløb. Men personmæssigt går stort set hele chefgangen fri. Kun én ledende Stellantis-skikkelse sidder på anklagebænken, hvor han er tiltalt for at have talt usandt overfor lovgivere i USA. Det er bare 3 år siden, at Stellantis indgik et forlig og betalte 5,5 milliarder kr. for at slippe for en lignende retssag.