Der findes brådne kar i alle brancher. Også blandt mekanikere, hvor de værste glædeligt tager røven på bilisterne.
Millioner følger med, når amerikaneren Scotty Kilmer åbner munden på de sociale medier. Og engang imellem er det faktisk værd at spidse øre.
Scotty Kilmer bruger nemlig også sin kæmpe platform – alene på YouTube følger 6,1 millioner mennesker med – til at advare mod mekanikerbranchens mest beskidte tricks over for bilisterne.
Og det er nemt. I hvert fald let tjente penge, når kunderne hopper i med begge ben, fordi de ofte stoler blindt på mekanikerne.
Noget af det, mekanikerne ifølge Kilmer oftest snyder med, er olielækager. Mekanikerne siger ganske enkelt, at store reparationer er nødvendige for at stoppe oliespildet.
LÆS OGSÅ: Danmarks mest populære bil beslaglagt med 105 km/t
– Her har vi en gammel motor (i en Toyota Celica, red.). Det kan du se bare ved at kigge på den. Men når man kigger ned under bilen, drypper den slet ikke olie.
– De (mekanikere, red.) vil fortælle dig, at de er nødt til at skille motoren ad og erstatte alle pakninger – og at det kommer til at koste dig 1.200 dollars (8.280 danske kroner, red.).
– Hvis din motor ikke lækker olie, og der ikke ligger noget under den, så lad være med at hoppe på den.
– Men hvis der er olie på elektriske dele, som eksempelvis generatoren, er det noget, du skal have udbedret lækagerne, medgiver Kilmer i en video, han har delt på TikTok.
LÆS OGSÅ: Bekymrende få unge gider være mekanikere, viser nye tal
Scotty Kilmer, hvis fulde navn er Scott Michael Kilmer, bruger dog ikke kun sin platform til at advare mod mekanikere og deres genveje til let tjente penge.
Han deler også ud af tips og tricks, så hans følgere kan skrue i deres egne biler. Når det så er sagt, har den 70-årige Kilmer også sine holdninger. Blandt andre om biler, han absolut ikke vil eje. Læs mere om det her.
Læs flere nyheder fra og om bilindustrien lige her!