Annonce:

Mercedes-AMG har købt konkurrent fra Affalterbach

Hans Werner Aufrecht, der er A’et i AMG, skabte siden HWA. Nu vil Mercedes-AMG købe tunerens motorsport-program. En kontrakt skal allerede være underskrevet.

Annonce:

Mercedes-AMG og HWA, der er grundlagt af den samme mand – nemlig Hans Werner Aufrecht – udvider samarbejdet med henblik på at styrke AMG’s motorsport-program.

HWA, der foruden at være grundlagt af den ene AMG-stifter i 1998, er kendt for sin ekspertise inden for motorsport. Især når det kommer til Mercedes-modeller.

Senest har HWA skabt overskrifter i alverdens bilmedier med en nyfortolkning af Mercedes-Benz 190 Evo II. Og nu bliver HWA en helt central del af AMG.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Piston Heads.

En ny virksomhed, Affalterbach Racing, er allerede grundlagt i den for de to tuner-firmaer fælles hjemby Affalterbach.

LÆS OGSÅ: C63 falder 70.000 kr. fordi ingen gider 4-cylindret AMG

Alt sammen med det formål at varetage de tekniske aspekter af AMG’s motorsport for kundehold. Mercedes-AMG Motorsport vil fortsat have ansvaret for den internationale koordinering.

Affalterbach Racing skal blandt andet udvikle en ny AMG GT3-racerbil baseret på den nuværende AMG GT. Den nye afdeling vil drage fordel af HWAs omfattende erfaring inden for motorsport. Målet er ‘at fortsætte de gode resultater fra AMGs internationale kundemotorsportprogram’.

Læs mere efter videoen:

Derudover er der planer om at øge den teknologiske udveksling mellem Affalterbach Racings racerbiler og AMGs gadebiler. Dette åbner mulighed for, at teknologiske fremskridt i racerbilerne kan finde vej til gadebilerne.

Michael Schiebe, bestyrelsesformand for Mercedes-AMG, udtaler, at motorsport er en fundamental del af Mercedes-AMG.

Han ser en stigende interesse for GT3-biler og forventer, at den nye organisering vil gøre det muligt for AMG at handle mere fleksibelt og effektivt. Meget apropos AMG har den tyske tuner-division netop bygget de sidste 13 biler med 6,2-liters V8-motor.

En motor der forsvandt ud af Mercedes’ program for gadebiler i 2014. Men siden fortsatte endnu 10 år som en del af Mercedes’ engagement i GT3-motorsport. Men nu er det altså slut. Helt slut.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også