Charlotta Bauer nåede ikke engang at være ansvarlig for Mercedes’ PR i Danmark i ét år, før hun igen er fortid.
Mercedes i Danmark skal igen have ny PR-chef. Den nuværende Charlotta Bauer, som også havde ansvaret for kommunikationen i Sverige, er fratrådt sin stilling.
Det skriver Motor-magasinet.
Charlotta Bauer nåede ikke engang at sidde med ansvaret for de to landes Mercedes-kommunikation i et år, før hun røg ud.
Hun blev selv ansat i stillingen på baggrund af en sparerunde hos mærket, som i juni sidste år lagde PR-afdelingerne i Danmark og Sverige sammen.
LÆS OGSÅ: Nye biler fra Polestar får “Porsche”-teknik
Hvorfor Mercedes nu igen har skilt sig af med en PR-chef, har den nuværende ansvarlige for området, Monica Linderoth, ifølge Motor-magasinet ikke kommenteret på.
Men Mercedes er så langt fra det eneste mærke, som i disse dage skifter ud i toppen. Volvo i Danmark har sagt farvel til sin chef, og det samme har Volkswagen i Tyskland.
Hos sidstnævnte er der tale om en topdirektør, der smutter fra sin stilling ‘af personlige årsager’. Det hele falder dog sammen med, at Volkswagen er godt i gang med en større sparerunde. Læs mere om det her.
Hos Tesla er man også godt i gang med at skifte ud i toppen. Også blandt de chefer som ikke er helt lige så pjatte med idéen om en slankekur.
Eksempelvis siger en nu tidligere chef, at hun selv blev fyret, fordi hun nægtede at fyre mere end de 15 procent af sine ansatte, som hun i første omgang var blevet bedt om at sparke ud. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!