Hvis det står til Daimler Trucks’ administerende direktør Martin Daum, skal benzinprisen stige med nye afgifter hvert eneste år, så bilister ikke køber andet end elbiler.
Martin Daum, der har været administrerende direktør for Mercedes’ lastbildivision Daimler Trucks siden 2019, er på vej ud af døren. Faktisk fratrådte han sin stilling 1. oktober i år.
Men på vej ud døren har han i en ny udgave af podcasten SWF Podcast delt sine tanker, om hvordan omstillingen til elbiler kan gå hurtigst. Og det er meget simpelt – for det hele skal foregå gennem tvang.
I stedet for at indføre afgiftsrabatter og særlige støtteordninger til elbiler, skal de forskellige lande bare gøre alle andre alternative så dyre som overhovedet muligt, mener den nu snart tidligere direktør.
– Hvis vi i dag skulle gå ud og beslutte, at prisen på en liter benzin hvert år den første januar hæves med ti øre, så vil det alene inden for de første tre-fire år være inden for en normal grænse, siger han.
Ifølge den administerende direktør vil alene udsigten til de årlige prisstigninger på brændstof gøre det umuligt for folk, der hyppigt køre bil, at vælge eksempelvis benzin- eller dieselbilen frem for elbilen.
LÆS OGSÅ: Elbil brændte tre huse totalt ned – “ikke almindelig ild”
Daum siger også, at prisstigningerne årligt kan sættes ned til ‘så lidt’ som fem øre i afgifter. Men at omstillingen til rene elbiler inden for personbilernes verden så ‘vil tage dobbelt så lang tid’.
Omvendt modsiger Daum også sig selv. For i podcasten får han sagt, at han ‘er modstander af at fremme elbiler’. I hvert fald når det kommer til statsstøtte. I stedet mener Martin Daum, at de enkelte lande bør fokusere på at bygge flere ladestandere.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!