Mercedes Citan blev aldrig nogen kommerciel succes. Så nu trækker tyskerne stikket efter et år med 5.000 eksemplarer af den Renault Kangoo.
Mercedes er i stor stil færdige med Renault. Tyskerne har længe luftet ønsket om at trække sig fra samarbejdet med franskmændene.
Det skriver Automobilwoche.
Og nu sker det. I første omgang dør den Renault Kangoo-baserede Mercedes Citan. Bilen blev nemlig aldrig nogen succes for mærket fra Stuttgart.
Faktisk havde Mercedes i forvejen meget lidt med Citan at gøre. Alle modeller – inklusiv mini-bussen T-Klassen, der blev solgt til private, bygges på Maubeuge-fabrikken i det nordlige Frankrig.
I 2023 solgte Mercedes bare 5.117 eksemplarer af T-Klassen. Det var et fald på hele 31 procent. Det blev til 23.351 varevogne. Et fald på 3 procent.
Men det gør ondt værre, når Volkswagen i samme periode solgte 107.000 eksemplarer af konkurrenten Caddy.
Mercedes har i måndesvis siganleret, at man tager mere og mere afstand fra samarbejdet med Renault.
Men om det også betyder, at den 1,3-liters benzinmotor kaldet M282, der er udviklet i et joint venture med netop franskmændene, udgår, er usikkert.
På sin side har Renault slået sig sammen med Volvos kinesiske ejer Geely for at udvikle motorsamarbejdet Horse Powertrains.
Målet er at bygge adskillige fabrikker både i Europa og Kina. Fabrikkerne skal ikke kun levere til Renault- og Geely-koncernerne. Læs mere om det her.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk