DISKRETION PÅ HØJESTE PLAN
Det bedste ved den dybsorte familiebil er, at den er så relativt diskret. Bilen er sænket, og der er monteret Kleemannfælge udenpå de store kulfiber-keramiske bremseskiver, men ellers er der ikke meget, der afslører de 820 hk.
AMG-kabinen er der ikke pillet ved, og det er godt, for det er en fornøjelse at betjene det kraftige maskineri fra de lækre læderstole, som pumper luft ind i siderne i sving, så chauffør og passager holdes i et jerngreb.
SLUGER 695 LITER BAGAGE
Der findes helt sikkert baghjulstrukne biler, som kan levere mere dramatik end den sorte stationcar med firehjulstræk. Men det er svært at komme i tanke om nogen anden bil, der når den til sokkeholderne i en acceleration og samtidig rummer 695 liter i bagagerummet.