Annonce:

Mercedes fjerner reklame – beskyldt for at være anstødelig

Det er ikke kun Citroën, der i slutningen af 2021 måtte undskylde for en reklame. I Kina trak Mercedes i sidste uge en reklame tilbage.

Annonce:

I sidste uge trak Mercedes en reklame tilbage fra det kinesiske SoME-app Weibo. I reklamen medvirker en model, hvis makeup angiveligt overdriver hendes ansigtstræk. Det har fået nogle brugere af app’en til at rase mod mærket, der beskyldes for at fremhæve en ‘stødvende vestlige fremstilling af kinesere’.

Annoncen blev lagt på mediet den lørdag 25. december. Men allerede onsdagen efter kunne reklamen ikke længere findes på Weibo. Mercedes er blot den seneste virksomhed, der er blevet beskyldt for at bruge modeller med ‘overdrevet makeup der fremhæver vestlige træk’.

Tidligere i december måned blev virksomheden Three Squirrels beskyldt for at sminke en model, så hendes ansigtstræk spillede på vestlige sterotype-fremstillinger af kinesere.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Mercedes er langt fra de eneste
Søndag den 26. december havde et hashtag om emnet fået mere end 300 millioner visninger på Weibo. App’ens brugere er siden også gået efter modellen, som beskyldes for mobning og chikane. Alt sammen på grund af hendes makeup.

At forskellige firmaer render ind i problemer for reklamer på det kinesiske marked, er der dog ikke noget nyt i. I 2018 blev det italienske modehus Dolce & Gabbana boykottet, fordi en kinesisk kvinde i en reklame ‘kæmpede’ for at spise italiensk mad med spisepinde.

På den anden side er der også opstået en vis modreaktionen rettet mod de rasende Weibo-brugere, der beskyldes for at bruge såkaldt cancel culture for at fremme kinesisk nationalisme.


I Egypten har Citroën trukket en reklame tilbage og undskyldt, efter at det franske mærke blev beskyldt for at promoverer sexisme i en reklamevideo for den nye C4.

 

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også