Egentlig er forklaringen meget simpelt, og det ser ikke ud til, at Mercedes vender tilbage til knapper i kabinen lige med det samme.
Knapper i bilkabiner er snart helt udryddet. Altså til fordel for en skærm hvor hver funktion skal trykkes frem. Nogle rynker på næsen af de. Mens andre ikke kan få nok. Mercedes tilhører umiddelbart den sidstnævnte gruppe.
Og nu har mærkets direktør for UX-design (brugeroplevelse, red.) Klaus Frenzel kastet sig ud i et forsvar for de mange skærme i nye biler. At gå den vej mener han nemlig er den helt rigtige for bilindustrien.
– Skærmene er vores legeplads. Desto større, de er, desto mere kan vi gøre med dem. Det handler ikke kun om det visuelle. Meget af det ligger faktisk inde bag ved selve skærmen. Det er kombinationen af de to ting som gør forskellen, forklarer han til Car Design News.
Som en film uden lyd
I dag har mange helt nye Mercedes-modeller allerede fået mærkets ‘hyperscreen’, som strækker sig langs hele instrumentbordet. Og selvom det mange gange ligner én skærm, så er det flere skærme, Mercedes benytter sig af.
– Det handler ikke kun om skærmen, siger Frenzel og bevæger sig ud i en filmanalogi.
– En film uden lyd er en ret død oplevelse. Det hele skal spille sammen for at levere oplevelsen.
Det skal være gennemtænkt
For Mercedes har det også handlet, om at systemet inde bag skærmene i mærket helt nye biler skal være langtidsholdbart og nemt at bruge. Klaus Frenzel kommer dog ikke ind på netop den kritik som den stadigt større brug af skærme i moderne biler har fået og stadig får.
Nemlig at bilens funktioner på grund af skærmene er blevet sværere at benytte end i biler med knapper. Han vil dog gerne medgå, at balancen er hårfin. Kunderne forstår ikke nødvendigvis det samme som Mercedes-folkene gør.
– Det kan være svært. For de ansatte kan skærme og systemer måske godt give mening, fordi de har arbejdet med det i årevis. Og så må det også give mening for kunderne. Sådan er det bare ikke altid.