Annonce:

Mercedes’ mindste elbil vejer mere end en S-Klasse

Den nye CLA er indtil videre den mindste elbil fra Mercedes. På vægten vejer den nye bil dog mere end en S-Klasse.

Det kommer næppe som nogen overraskelse. Og så alligevel. For Mercedes’ mindste elbil til dato er tungere end en S-Klasse.

Mercedes-Benz CLA 350 4Matic med EQ-teknologi, som bilen rent faktisk hedder i modelprogrammet, har en køreklar vægt på hele 2.135 kilo.

Til sammenligning vejer basisudgaven af den nuværende S-Klasse, den sekscylindrede S450 4Matic – 2.070 kilo. Eller 65 kilo mindre end den lille elbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det bliver ikke bedre af, at den samme S-Klasse selv med lang akselafstand er lettere end den lille elbil. Når Mercedes oplyser vægten på S-Klassen, tager tyskerne i øvrigt udgangspunkt i, at tanken er 90 procent fyldt.

Det, der alligevel skal få køberne til at kigge i retningen af den elektriske CLA, er ifølge Mercedes bilens rækkevidde. Ifølge den officielle WLTP-opgørelse klarer bilen 790 kilometer på en opladning.

Men så igen – WLTP-standarden har fået kritik for at være skræddersyet til biler med forbrændingsmotorer, hvor den i øvrigt ikke siger ret meget om den reelle brændstoføkonomi.

Er det plads, du er ude efter, kommer den elektriske CLA efter alt at dømme som en længere Shooting Brake.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Allerede tidligere på måneden kunne den tyske udgave af Motor1 dokumentere, at Mercedes kører test med bilen. Og det vil faktisk være tyskernes første elektriske stationcar. Både BMW og Audi har allerede alternativer på gaden, hvis man ikke kan vente så længe.

At elbiler vejer godt til er i for sig ikke noget nyt. Men det er nyt, at elbil-ejerne flere steder rundt om i verden nu må hoste op for den ekstra vægt.

I Canada er bilisterne i flere provinser allerede blevet pålagt en ekstra afgift, fordi deres biler slider mere på vejene. Og i Norges hovedstad, Oslo, overvejer bystyret at indføre samme model. Læs mere om det her.


Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Annonce:

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Flere populære artikler

Læs også