Annonce:

Mercedes’ nye elbil får benzinmotor med dieseleffekt

Mercedes’ nye elbil får en benzinmotor, der er så speciel, at den mål i effektivitet nærmer sig præstationerne fra en dieselmotor, siger chefingeniør.

Annonce:

Mercedes introducerer en ny generation af modellen CLA, som både inkluderer en benzinmotor og en helelektrisk variant.

Selvom modellen bygger på Mercedes’ MMA-platform, der er designet til elbiler, har man valgt at udvikle en ny benzinmotor til bilen. Dette skyldes, at kundernes behov varierer fra region til region.

Den nye benzinmotor er en kompakt 1,5-liters firecylindret motor, der er integreret i et mild hybrid-system.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Mercedes har bevidst valgt en firecylindret konstruktion frem for tre cylindre for at minimere vibrationer. For at spare plads er motorens komponenter designet tæt sammen, og elmotor, gearkasse og inverter er samlet i én enhed. Starteren er fjernet, og i stedet anvendes elmotoren.

Motoren kommer i tre forskellige versioner med ydelser på henholdsvis 136, 163 og 190 hestekræfter.

LÆS OGSÅ: Kommune kan lukke dansk motorfest helt ned

På trods af fremtidige EU-regler, der vil forbyde salg af nye biler med forbrændingsmotorer, ser Mercedes stadig en rolle for benzinmotorer i deres modelprogram.

Ifølge chefingeniør for drivlinjer hos Mercedes, Karsten Krebs, har hybridteknologien med den nye motor potentiale til at opnå effektivitet, der nærmer sig dieselmotorers niveau. De præcise brændstoføkonomiske tal er endnu ikke offentliggjort.

Det skriver Autocar.

– Vi føler, at vi nærmer os effektivitetsniveauet for dieselmotorer med denne hybriddrivlinje, siger Karsten Krebs

Læs mere efter videoen:

Den elektriske udgave af CLA kommer med flere avancerede teknologier. Herunder et 800-volt system, der muliggør hurtigere opladning. Porsche var blandt de første til at bruge systemet i Taycan-modellen.

Opladning kan ske med en effekt på op til 320 kW, og modellen vil kunne fås med to forskellige batteristørrelser. Den største batteripakke giver en rækkevidde på over 750 kilometer, mens Mercedes arbejder på at optimere energieffektiviteten til et niveau på 12 kWh/100 km.

En særlig funktion i den elektriske variant er bilens to-trins gearkasse, som adskiller sig fra de fleste andre elbiler.

Den skal bidrage til at øge bilens effektivitet ved højere hastigheder. Ved almindelig bykørsel anvendes første gear, mens det andet gear aktiveres ved motorvejskørsel eller ved behov for øget acceleration.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Med CLA-modellen forsøger Mercedes at kombinere benzinmotorens velkendte egenskaber med en række teknologiske landevendinger i den del af industrien. Mercedes udvikler dog ikke motoren selv. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X