Mens fabrikken endnu ikke vil kommentere på, om man har fortrudt en firecylindret C 63 AMG, ved vi nu, at AMG GT overlever med V8-motor.
Først på lørdag i denne uge ved vi, hvordan den anden generation af AMG GT ser ud. Men her et par dage før den egentlige afsløringen tør Mercedes godt stå ved, at V8-motoren overlever.
I hvert fald lige i AMG GT. De siger det godt nok ikke. Men på bilen i teaseren står der både ‘V8’ og ‘biturbo’. Så der kan ikke være meget at tage fejl af.
Medmindre det selvfølgelig bare er et trick for at få Mercedes-fans rundt om i verden til at tale om den næste AMG GT.
Meget tyder dog på, at Mercedes beholder de 8 cylindre. De gør det dog lidt mere ‘klimavenligt’ end tidligere.
LÆS OGSÅ: Mercedes opnår blæret tilladelse – bare ikke i Danmark!
Den nye AMG får nemlig en lille batteripakke, sådan at modellen for første gang nogensinde er en plugin-hybrid.
Omend der spekuleres i, at plug in-bilen kun er én af flere nye bud på en AMG GT. Den nye GT’er deler platform med den nuværende SL. En bil, der i modsætning til tidligere tiders beslutninger taget hos Mercedes-toppen, kun fås som AMG-model.