Annonce:

Mistede Lamborghini i Danmark – købte Porsche som ‘trøst’

Den i dag 34-årige Shakha Ameen, der i 2021 blev taget for vanvidskørsel i Danmark, købte efterfølgende en Porsche 911 cabriolet for at trøste sig selv.

Man skal ikke have ondt af Shakha Ameen, selvom staten i marts i år solgte hans Lamborghini Huracán på tvangsauktion.

For den i dag 34-årige Ameen købte, efter han blev dømt for vanvidskørsel i Danmark, da han var på vej hjem til Norge, sig efterfølgende en Porsche 911 Cabriolet.

Det fortæller han i et interview til norske VG.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Pengene til Porschen kunne Ameen altså godt finde, selvom han i interviews til både danske og norske medier sagde, at han ikke havde råd til at købe Lamborghinien tilbage fra den danske stat.

LÆS OGSÅ: 27-årig har sat konfiskeret Lamborghini til salg igen

Shakha Ameen hævder, at han har tabt meget mere end det, han i 2021 købte Lamborghinien for, blandt andet på advokatregninger i forbindelse med slagsmålet med den danske stat.

Alligevel hentede den 34-årige mand efterfølgende en Porsche 911 til Norge.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– “Den var ikke nogen succes. Jeg tabte penge på den. Jeg købte mest bilen for at trøste mig selv,” siger han til avisen.

Om Lamborghinien, han måtte overlade til Nordjyllands Politi, siger Ameen, at han ikke kørte ‘råddent’, selvom han indrømmer at have kørt hurtigere end de tilladte 130 km/t.

Alligevel kan den dømte vanvidsbilist ikke slippe sagen, som han håber at kunne få taget op på ny i det danske retssystem. Hans advokat har angiveligt fundet fejl, som Nordjyllands Politi har begået i sagen.


Det drejer sig blandt andet om tidsberegninger og tidspunkter. Og selvom muligheden for at få genoptaget sagen ifølge Ameen er lille, har han ikke tænkt sig at give op. I hvert fald ikke endnu.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også