Det ser sådan ud. Men Learjet Limo kan ikke flyve. Til gengæld er den godkendt til at køre rundt på vejene.
Learjet Limo er et fly på fire hjul der ikke må flyve. Til gengæld må det køre på vejen, og så er det pokker svært at sælge. Her på Boosted faldt vi første gang over det vilde ‘fly’ i 2020. Den gang kostede det 33 millioner, havde plads til 19 passagere inklusive føreren/piloten.
Det er drevet af en 6.1-liters V8-motor, har gigantiske 28″ hjul og et anlæg på 17.000 watt. Ikke meget har ændre sig siden dengang. Eller jo – det er blevet billigere at eje verdens vildeste limousine. Den er i hvert fald blevet billigere i indkøb. Den koster nu ‘kun’ 3,8 millioner dollars.
Hvorfor lige en Mitsubishi-forhandler i Illinois, USA, nu har limousinen til salg, skal vi ikke kunne sige. Men det siges, at det i sin tid tog 12 år fordelt på 400.000 arbejdstimer og 1 million dollars i omkostninger at få ‘flyet’ gjort køreklar.
Men ja – det har faktisk været brugt til netop limousinekørsel. Den første ejer var Exotic Coach Limousines som brugte Learjet i begyndelsen 00’erne.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen