Er han dum, døv eller blind?
Tesla Model X har bilindustriens måske sejeste døre. De såkaldte Falcon Wings. Men ulempen er dog, at de fylder en hel del, når de står åben – så det er ikke ret smart at køre rundt med dem oppe i luften.
Det måtte ejeren af en engelsk Model X sande, da han midt i London kørte lystigt afsted med den ene kæmpe-dør åben. Hvorfor vides ikke.
Og hvordan det er muligt at køre sådan rundt uden at opdage det, forstår vi heller ikke. Men føreren opdagede det i hvert fald, da en bus kom lidt for tæt på. Bang!