Annonce:

Modsat Zoe er denne Renault IKKE livsfarlig

Renault fik fornyelig tæsk af Euro NCAP for en minibil med tvivlsom sikkerhed – den nye Megane EV får derimod ros efter sin ulykkes-eksamen

Annonce:

I disciplinen, man håber, at man aldrig kommer ud for, har Renaults nyeste elbil Megane E-TECH Electric netop scoret en topkarakter på fem ud af fem stjerner. Det kommer som en del af en test af flere nye biler, som generelt har holdt et højt niveau af sikkerhed. Det skriver Bil Magasinet.

Foto: Renault

Den franske familiebil kæmpe sig til de fem stjerner på baggrund af de velfungerende, indbyggede sikkerhedssystemer, såvel som en sikker og solid konstruktion. Kigger man på rapporten fremgår det, at bilen får lavest score i sikkerhed for bløde trafikanter. Her bidrager udformningen af A-stolperne og kølerhjelmen til problemet.

Ringe sikkerhed i Renault Zoe
De fem stjerner kommer som kaldet for Renault, der for kort tid siden sendte deres faceliftede Zoe til eksamen. Det franske mærke har lavet minimale ændringer til sikkerheden siden modellens debut i 2012, og det betød, at bilen dumpede prøven med nul sikkerheds-stjerner.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I rapporten fra 2021 fremgår det, at problemet trods en middelmådig konstruktionssikkerhed, lå i det digitale sikkerhedsnet, der er i bilen. Her er kun fartpilot, og alt fra automatisk nødbremse til linjevogter er utilgængeligt i elbilen.

BMW med mangelfuld nødbremse
Til årets første test var det europæiske NCAP overordnet set tilfredse: Udover Renault Megane, var der topkarakterer til VW Polo og Taigo, såvel som Lexus NX i testen.

Den nye coupe-variant af BMW 2-serien blev også smadret for videnskabens skyld, men denne gang resulterede det kun i fire stjerner.

Selv om det langt fra er en dårlig score, så pegede NCAP på ét problem, der trak et fint resultat ned: Nødbremsen kunne ikke kapere komplekse udfordringer, såsom cyklister i bevægelse.

Læs mere efter videoen:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X