Monica Ulfheim mener selv, at hun er både rask og rørig, selvom hendes dåbsattest afslører, at hun er fyldt 82. Alligevel må hun ikke lease en elbil.
Monica Ulfhielm ville egentlig bare lease sig en ny bil. Men nu har hun fundet ud af, at hun er for gammel til den slags.
Den 82-årig kvinde blev afvist af finansieringsselskabet Avlal, som er ejet af den store internationale koncern PNB Paribas, på grund af sin alder.
Monica Ulfhielm er, siger finanseringsfolkene, for gammel til at lease en Zeekr. Hun har hun meldt sagen til Sveriges svar på Ligebehandlingsnævnet.
Monica Ulfhielm bor i Saltsjö Boo uden for Stockholm og er fortsat aktiv efter et langt arbejdsliv. Hun har da også før leaset biler. Bl.a fra Peugeot.
Det fortæller hun Senioren.se.
Jeg havde tidligere blandt andet en Peugeot i leje. Men så syntes jeg, at Zeekr-elbilen var interessant.
– Og så er den tegnet i Sverige, så jeg var nysgerrig. Hun kontaktede en forhandler, som præsenterede hende for den nye bilmodel.
Monica Ulfhielm prøvekørte bilen og beskriver det som en god oplevelse.
Ansøgningsprocessen blev dog besværlig. Monica Ulfhielm undrer sig bl.a. over, at hun ligepludselig blev afkrævet en kopi af sit pas.
Hun indsendte de nødvendige dokumenter til Avlal, men blev afvist.
– Hej, jeg har en trist nyhed. Vores maksimale aldersgrænse for leasingbiler er desværre 73 år. Derfor kan vi desværre ikke komme videre i processen. For at komme videre i processen skal vi have en medansøger, lød beskeden fra finansieringsselskabet.
Monica Ulfhielm var overrasket og forstod ikke afvisningen.
– Ham (sælgeren, red.) hos bilfirmaet var også helt forvirret og forstod ingenting. Finansieringsselskabet skal kun se, om jeg er i stand til at betale.
-Hvis jeg kan køre, skal de overlade det til andre, for eksempel en læge,” siger Monica Ulfhielm.
Ulfhielm har ikke selv haft personlig kontakt med finansieringsselskabet, og deres alders-politik kommer da også bag på hende.
– De lavede ikke engang kreditvurdering men gik direkte efter alderen. Det var det første, de så og afviste mig. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende og følte mig meget overrasket, siger Monica Ulfhielm.
Monica Ulfhielm besluttede at anmelde sagen til Forskelsbehandlingsombudsmanden.
– Så anmeldte jeg sagen til Forskelsbehandlingsombudsmanden. Men de tog ikke min sag op og behøvede heller ikke at have nogen begrundelse. Så gik luften ud af mig, og jeg kører videre i min gamle bil, siger Monica Ulfhielm.
Først da sagen nåede medierne skiftede Avlal mening i forhold til, hvor gammel man må være for at lease en bil. Firmaet mener selv, der er tale om en fejl.
“Det handlede om en nyansat person, der fejlfortolkede vores politik. Det har vi fulgt op internt på,” siger Jennie Casselborg hos PNB Caribas.
Avlal forsøgte at nedtone hændelsen. “Når vi laver en kreditvurdering, er der en række forhold, som vi kigger på for at kunne lave en helhedsvurdering.
– Vi er desværre ikke i stand til at udtale os om denne enkeltsag, da vi ikke må kommentere individuelle kreditvurderinger,” siger Jennie Casselborg.
Monica Ulfhielm er skeptisk over for forklaringen. Hun giver da heller ikke meget for Avlals undskyldning, som hun efterfølgende fik over telefonen.
Faktisk er hun slet ikke interesserede i Zeekr’en. Om finansieringsselskabet har opfundet en ny forklaring, fordi historien blev taget op af medierne, føler Monica Ulfhielm sig heller ikke sikker på.
Hun synes dog, det er underligt, at det skal tage fire måneder at opdage den slags fejl. Hvis det da er en fejl.
Læs flere artikler efter annoncerne: