35-årige Monika Waga mener, at nogen kørte 160 kilometer i den Opel Insignia, hun parkerede i lufthavn før en fere.
35-årige Monika Waga er godt rasende. Faktisk overvejer hun at gå til politiet. Nogen har nemlig kørt 160 kilometer – 100 miles – i den Opel Insignia, hun overlod til et parkeringsfirma, umiddelbart før hun rejste på ferie fra Gatwick Airport i London.
Det opdagede Monika Waga dog først, da hun vendte retur til London og lufthavnen efter ferien på den græske ø Santorini. Det skriver The Sun.
– Jeg var ærlig talt i chok, da jeg så min bil igen. Ham, der leverede bilen tilbage til mig, nægtede i øvrigt at anerkende, at bilen var blevet skadet.
– Da jeg fik bilen igen, var det første, jeg spurgte om, hvad der dog var sket med bilen. Det svarede han bare “det ved jeg ikke” til, siger Monika Waga til avisen.
LÆS OGSÅ: Politi i kæmpe alkometer- brøler: 27.000 sager om spritkørsel skal gå om
Inden hun forlod lufthavnen i London, fortæller Monika Waga, kontaktede hun parkeringsfirmaet for at få en forklaring. Det, hun hørte, blev hun dog ikke meget klogere af.
Men firmaet ville gerne oplyse, at manden, der havde afleveret hendes bil, ikke forstår engelsk.
Firmaet: Bilen blev leveret tilbage i samme stand.
Og så kunne Monika Waga ellers sende en skriftlige klage, hvis der var mere i den sag. Firmaet informerede hende også om, at hun ved at indgå en aftale med dem havde sagt ja til, at bilen måtte køre 45 miles – 72 kilometer – i deres varetægt.
Det hævder Monika Waga dog, at hun ikke kan finde noget sted i de papirer, hun har skrevet under på. Den tredjedel af tanken, der er brugt, er der heller ingen udsigt til, at hun bliver kompenseret for.
Firmaet My Parking Limited hævder nemlig, at bilen ‘bare blev leveret tilbage i samme stand som den ankom i’. Og at Monika Waga i øvrigt skrev under på det, da hun fik nøglerne retur.
– Det ville jeg gerne bevise, men på grund af GDPR-regler kan vi desværre ikke dele papirerne med jer, fortæller en talsmand for firmaet til The Sun.