Tirsdag eftermiddag vred en motorcyklist lidt for hårdt i gashåndtaget – det sendte passageren en tur på skadestuen.
Tirsdag var to personer involveret i et trafikuheld i Vangede på Sjælland. De sad på den samme motorcykel. Altså lige indtil føreren – en 40-årig mand – ville ud af et kryds og vred gashåndtaget en tand for meget.
I hvert fald mere end hans passager – en 38-årig kvinde fra Gentofte – havde balance til.
Kvinden landede så uheldigt, at der måtte tilkaldes en ambulance som bragte hende ind til et tjek til nærmeste hospital, skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.
LÆS OGSÅ: Joe kørte 1.6 millioner kilometer i sin Honda Accord
Ordensmagten oplyser ikke noget videre om kvindens tilstand, eller om motorcyklisten endte med at blive sigtet for noget.