På Twitter lægger Tesla-stifteren ikke fingerne imellem. Der skal skrues op for olie- og gasproduktionen NU!
Elon Musk pressede i weekenden på for større olie- og gasproduktion, og opfordrede Europa til at se sig om efter atomenergi for at få dækket energibehovet. Tesla-chefen trykkede på tasterne, efter at de amerikanske benzin- og dieselpriser steg, og efter at Rusland indtog Tjernobyl-atomværket.
– Jeg hader at sige det, men vi er nødt til at øge olie- og gasproduktionen med det samme,” tweetede Musk fredag. Ekstraordinære tider kræver ekstraordinære foranstaltninger.
Hate to say it, but we need to increase oil & gas output immediately.
Extraordinary times demand extraordinary measures.
— Elon Musk (@elonmusk) March 5, 2022
Musk erkender samtidig, at en øget olie-produktion vil kunne skade Teslas salg her og nu. Men bæredygtighed kommer, som han også siger, ikke fra den ene dag til den anden. Og den alternative energiproduktion vil ikke kunne kompensere for tabet, hvis russisk olie og gas boykottes.
Rusland er blandt verdens største producenter af råolie og naturgas. Landet står for 10 % af forsyningen globalt, ligesom man dækker omkring 40 % af EU’s energibehov.