Det må vist betegnes som spild af tid…
I sidste uge kunne vi her på Boosted.dk fortælle, at myndighederne var begyndt at opsætte fartbump på udvalgte steder ved Århus. Det var meningen, at de opsatte fartbump skulle afholde de lokale streetracere fra at køre ræs.
Det mente bilentusiasterne dog ikke ville have den store betydning.
“Hvis man har en top og en skruemaskine, er de hurtigt væk igen. Jeg forstår virkelig ikke ideen”, udtalte en anonym person i sidste uge.
Og ganske rigtigt – denne weekend blev der afholdt træf og ræs, præcis det sted hvor fartbumpene var blevet opsat.
En kilde udtaler til Boosted.dk, at omkring 8-900 biler var samlet i løbet af aftenen og natten – først til træf og senere gaderæs.