Annonce:

Need For Speed Heat – et vellykket facelift

Efter fiaskoen ‘Payback’ er Need For Speed-serien tilbage i omdrejninger – her er vores dom over ‘Heat’

Annonce:

Når Need For Speed ‘Heat’ startes op første gang, kan det godt se ud som om, udviklerne ‘Ghost’ og ‘Electronic Arts’ stadig hænger i den bitre efterbrænder fra ‘Payback’-spillet, der udkom i 2017.

Men. Sådan forholder det sig ikke. Mest af alt ligner det nye Need For Speed Heat resultatet af et arbejde, hvor udviklerne intenst har kigget tilbage på mere vellykkede NFS-spil og kogt det, de fandt, samme til et nyt spil.

Noget af det bedste fra tidligere
Når mørket falder på i ‘Heat’, hvilket man selv kan være herre over, er det som at være tilbage i en forfinet udgave af Need For Speed Carbon, der kom i 2006. Her glæder det om at forbedre sit ry som gaderæser. Og ryste en aggressiv politistyrke af sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I Heat er ordensmagten nemlig temmelig hidsig, når først du har fået dem til at interessere sig for dig. En grum brænder eller donut lige foran Mr. Donut himself er desværre ikke nok. Du skal smadre ind i en patruljevogn, hvis politiet da ikke af egen fri vilje (eller arrigskab) sætter efter dig under eksempelvis et ræs gennem de fiktive gader i Palm Beach om natten.

Omvendt er det i spillets digitale dagstimer, at penge til de næste opgraderinger skal tjenes. Det er ikke “Underground” og “Underground 2”, men det dufter lidt heraf.

Vil gerne ligne Hollywood
En kombination som fungerer overraskende godt. Skiftende er ikke irriterende lange. Fordi der er skåret kraftigt ned på de Hollywood-ligenede mellemsekvenser, opleves Need For Speed Heat ikke som noget, man efter 20 minutter har lyst til at kyle controlleren efter i ren arrigskab.

Nuvel, Heat prøver stadig at ligne en Fast and Furious-film, der er optaget i efterligning af Miami. Men det, at du kan vælge din egen karakter, og at denne hele tiden undervejs har små intetsigende dialoger med andre digitale mennesker i spillet, opleves ikke fusterende.

Vi kunne bare godt undvære det.

Læs mere efter videoen:

Tilbage til Underground?
Lige siden Underground 2 har Need For Speed-fans skreget på en efterfølger. Og lige siden er det i større eller mindre grad gået galt for udviklerne i NFS-serien.

Vi er ikke tilbage i Underground-universet. Dertil er stemningen for anderledes. Spillets soundtrack mangler hits som Lil Johns ‘Get Low’ og Snoop Dogs ‘Riders on the storm’. Følelsen af at være en garage, hvor du skruer alt fra kæmpe anlæg til NOS og neonlys på din slæde, kommer aldrig rigtig frem i Heat.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Men forsøget er hæderligt. Det samme er styling-og tuningsmulighederne. Og udvalget er biler. Toyota vil stadig, af årsager ingen helt kan blive kloge på, stadig ikke være med dog.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Vil du have en ny del? Køb den!
Væk er de forhadte mikrotransaktioner fra Payback. Dem har EA og Ghost i øvrigt ingen planer om at genindfører på et senere tidspunkt, som vi forstår det. I stedet bugner den virtuelle garage af dele. Alt fra bodykits, spoilere, canardvinge og fælge.

Vil du have en del til din bil, så køb den! Enkelt, nemt og endelig som det burde været. En anden stor nyhed er muligheden for motorudskiftninger.

Vi lagde ud med en BMW E30 med en rækkesekser, men spillet tilbyder os lynhurtigt muligheden for at lægge alt fra en 1.3-liters wankelmotor til en brølende V8’er mellem forhjulene. Inden du bestemmer dig, kan du tilmed høre maskinen tage omdrejninger.

Læs mere efter annoncen:

Når du har fundet den rigtige motor, kan du fintune lyden fra udstødningen. Skal den være brummene dyb. Eller en raspen med en masse “knald”, når trykket går af gaspedalen?

Små men megafede detaljer.

DOMMEN – DET SYNES VI OM ‘NFS HEAT’
At man lægger ud med kilometer i langsommere biler, gør spillet udfordrende. Du kan ikke bare give bundgas i en Pagani Huayra fra første minut. På den anden side yder det heller ikke spillets køredynamik retfærdighed.

Heat virker arkade-agtigt langsomt i begyndelsen, men giv ikke op. Styrringen bliver bedre, jo længer du kommer i spillet. Ikke Forza Horizon-god, men derhenad.

Need For Speed-serien er nu 25 år gammel, og efter nogle år i sumpen er udviklerne endelig ved at finde tilbage til en formel der virker, når ‘du har brug for fart’.

Det bedste Need For Speed-spil i årevis.

Vi spillede Need for Speed Heat på Xbox One X. Spillet er i øvrigt ude til PC og Playstation.

 

 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X