Tidligere på ugen gik den del af nettet, der huser bil-miljøet, i brand over en mulig BMW M8 med centermotor. Nu er bilen kommet galt afsted på Nürburgring, og billeder afkræfter de heftige spekulationer.
Faktisk har BMW allerede bekræftet, at den mystiske M8 med tildækket bagrude ikke er en ny centermotor bil fra Bayern.
Men ud på Nürburgring, og her endte turen med noget ping pong med autoværnet i på banens Pflanzgarten-sektion. Fra fotografer i området forlyder det, at bilens forreste affjedring tog de største tæv. Eller det var i hvert fald, hvad man kunne se, inden BMW-folk fik dækket bilen over med en grå presenning.
LÆS OGSÅ: Tuner giver BMW M135i hestekræfter som en M2
Faktisk tog bilen så meget skade, at den ikke kunne køre fra stedet ved egen kraft. Heldigvis kom chaufføren ikke noget til.
Hvad det præcist er, BMW delvist skjuler, vil folkene fra Bayeren dog ikke ud med. Altså andet end, at det ikke er en centermotoriseret udgaven af den meste potente 8 Serie til dato.
Til Auto Motor und Sport har repræsentanter fra BMW sagt, at bilen bruges til at teste nye dele. Men også det kan selvfølgelig være et røgslør for det, der måske i virkeligheden faktisk er en kommende centermotoriseret vogn.
Sådan en har BMW ikke bygget, siden M1 blev samlet mellem 1978 og 1981.