Annonce:

New York kan forbyde Tesla at sælge biler

Styret i New York overvejer lige nu, om man skal sætte en stopper for salget hos Tesla. Et salg, der skærer mellemmanden, altså bilforhandleren, væk.

Myndighederne i New York overvejer at forbyde Tesla at sælge biler direkte til kunderne.

Elbilproducenten Tesla møder nemlig en del politisk modstand i delstaten New York, hvor lovgivere arbejder på at fjerne virksomhedens ret til at sælge direkte til forbrugerne.

Utilfredshed med Teslas administrerende direktør, Elon Musk, er angiveligt en af de største årsager til, at forslaget nu ligger på politikernes banehalvdel.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Demokratiske senatorer presser på for at ophæve de tilladelser, som Tesla fik i 2014. De tilladelser giver Tesla lov til at sælge direkte uden om bilforhandlerne. Noget, som ellers generelt ikke er tilladt i USA.

Generelt forbyder New Yorks lovgivning direkte salg fra bilproducenter, som normalt skal sælge gennem et forhandlernetværk.

Flere delstater kan forbyde Tesla at sælge biler

Det betyder, at selv andre elbilproducenter, som Lucid og Rivian, der sælger direkte i andre stater, ikke har tilladelse til det i New York.

Delstatssenator Pat Fahy er en af de ledende kræfter bag forslaget, der vil trække Teslas tilladelse til at sælge biler på egen hånd tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

At Tesla måske/måske ikke mister retten til at sælge biler i New York betyder dog ikke, at metoden bliver helt ulovlig i New York.

I stedet overvejer politikerne at give de tilladelser, der er, til Teslas konkurrenter. Selvstændige bilforhandlere har dog argumenteret for, at den type salg skal være helt forbudt.

Motivationen bag forslaget i New York er ifølge kilder knyttet til Elon Musks handlinger, herunder hans arbejde for den amerikanske regering.


Siden Trump flyttede tilbage til Det Hvide Hus, har Musk ifølge kilden fokuseret sin energi på det nyoprettede Department of Government Efficiency (DOGE).

Her arbejder man med at skære i de føderale omkostninger. Noget der allerede har betydet, at tusindvis af stillinger er nedlagt. Selv ladestandere er blevet fjernet. Læs mere om det her.

Musk har også mødt kritik for forsøg på at skaffe DOGE-ansatte adgang til følsomme skatteoplysninger på millioner af amerikanere.

Det er disse handlinger, der angiveligt giver politikerne blod på tanden til at gå direkte efter Teslas 11 år gamle særbehandling.

Et lignende lovforslag, der vil stoppe Teslas direkte salg, er også dukket op i delstaten Washington. Samtidig er et forslag om at hæve grænserne for, hvornår direkte salg skal være tilladt, gået i stå.

Annonce:

Det skriver Politico.

At begrænse Teslas salgsmuligheder er ikke den eneste metode, lovgivere kan gribe til for at lægge pres på bilmærket.

Senator Fahy – som i øvrigt beskriver sig selv som en fortaler for elbiler – og andre senatorer har rettet henvendelse til New Yorks statskontrollør, Thomas DiNapoli.

De anmoder ham om at sælge de Tesla-aktier, som statens pensionsfond ejer. Samtidig reagerer nogle Tesla-ejere på Elon Musks aktiviteter ved at sælge deres elbiler.

Annoncer:
Responsiv Iframe

Andre har grebet til hærværk. Noget der nu kan koste en mexicansk født mand en straf på hele 7 millioner kroner. Teslas såkaldte Sentry Mode har nemlig fanget ham i at ridse en Model X med en nøgle. Læs den og mange andre spændende historier på Boosted.dk hver dag!

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også