Manden, der skaffede biler til Fast and Furious, arbejdede også sammen med Eletronic Arts om Need For Speed-spillene i de tidlige 2000’ere – han foreslog en TV-serie.
Craig Lieberman var teknisk konsulent på settet til de første to Fast and Furious-film, og han arbejde faktisk også sammen med Electronic Arts om Need For Speed-spilserien.
Selv siger han, at han foreslog en TV-serie baseret på spillene. Idéen blev der arbejdet med, men EA endte i sidste ende med at forkaste idéen.
Inden da havde man fundet et produktionsselskab – Lionsgate.
Selve TV-serien skulle bestå af en række udfordringer direkte hentet eller kraftigt inspireret af spillene. Der var planlagt otte episoder, og det ville løbe op i 6,5 millioner dollars, hvis det hele skulle filmes, klippes og sendes ud til TV-seerne.
Men nogen egentlig serie blev det altså aldrig til. Bl.a. fordi ingen TV-stationer ville købe rettighederne. MTV, som dengang havde et hit med Pimp My Ride, blev også spurgt. Men amerikanerne var ikke interesseret i at lægge sendetid til en NFS-serie.