Annonce:

Nicholas Latifi fik dødstrusler fra hardcore Hamilton-fans

Der kan argumenteres for, at Williamskørerens møde med barrieren i Abu Dhabi var medvirkende til at give Max Verstappen VM-titlen. Og det falder ikke i god jord hos alle.

Annonce:

Nicholas Latifi var, da han hen mod slutningen af Abu Dhabi Grand Prix satte sin Williams-racer i væggen fuld af undskyldninger. Og med rette – for det betød en masse ekstraarbejde for teamets mekanikere.

Men canadieren kunne næppe vide, at hans ulykke ultimativt udløste sportens vel nok største kontrovers længe. Nemlig Max Verstappens sejr på sidste omgang og dermed hollænderens første VM-titel lige for snuden af Lewis Hamiltons Mercedes-racer.

Og selvom størstedelen af motorsportens verden har lagt det bag sig, og Verstappen retteligt kan kalde sig verdensmester 2021, så løfter Nicholas Latifi på Twitter alligevel sløret for nogle kedelige konsekvenser.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hvorfor kørte du ræs?
Efter grandprixet i Abu Dhabi er han nemlig blevet lagt ned af hadefulde beskeder med alverdens beskyldninger om, at han med sin ulykke frarøvede Hamilton et ottende verdensmesterskab.

I et længere skriv, som kan læses i sin fulde længde herunder, skriver Nicholas Latifi blandt andet, at han er blevet spurgt om, hvorfor han kæmpede om positioner med Haas’ Mick Schumacher på de døende omgange af løbet.

‘For det var jo ikke nødvendigt..’, som det lyder i nogle beskeder.

Her kan man spørge sig selv, om den slags beskeder kommer fra Formel 1-‘fans’, der ingen forståelse har for, hvad sporten går ud på. Nemlig at køre ræs!

Foto: Williams Racing

Nicholas Latifi siger dog samtidig, at han har modtaget langt værre beskeder med trusler på livet. Her blegner løbsleder Michael Masis beslutning om at give løbet i Abu Dhabi frit på sidste omgang totalt.

Læs mere efter videoen:

Heldigvis har Mercedes-lejeren fordømt de beskeder, Williams-køreren har modtaget.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X