Annonce:

Nissan melder ud – kan gå konkurs om 12 måneder

Nissan kan gå konkurs om bare 12 måneder. Bilmærket står nemlig i en langt være krise, end nogen havde forestillet sig, siger direktør.

Annonce:

Nissan advarer om, at mærket står over for en mulig lukning inden for de næste 12 til 14 måneder, hvis der ikke sker afgørende forandringer.

Bilmærket står i så alvorlig en krise, at tiden nu er ved at løbe fra japanerne, hvis man skal sikre sig overlevelse, lyder det fra ledelsen.

Ifølge Financial Times er den japanske bilproducent på jagt efter en stor investor, der kan hjælpe med at redde firmaet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Situationen er kritisk, og uden en løsning vurderes det, at Nissan kun har mellem 12 og 14 måneder tilbage, før virksomheden står over for en konkurs

– Vi har 12 eller 14 måneder til at overleve, siger en topchef.

LÆS OGSÅ: Volkswagen taber 11 milliarder på ny konkurs


Nissan står uden en stærk partner, efter at Renault, som længe har været en vigtig støtte, har reduceret sin ejerandel i virksomheden.

For at finde nye muligheder forsøger Nissan at etablere et samarbejde med Honda inden for elbiler. Dog sætter flere i bilindustrien spørgsmålstegn ved, om to virksomheder, der begge står over for udfordringer, kan blive stærkere sammen.

De kommende måneder bliver afgørende for Nissan. Virksomheden planlægger at lancere flere nye modeller, som ledelsen håber kan genoplive salget og styrke positionen på markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men faktisk er den nuværende situation blot en gentagelse af Nissans historie. I 1999 var japanerne også tæt på at gå konkurs. Dengang trådte Renault til med økonomisk støtte. Men en lignende løsning er ikke sandsynlig denne gang.

For at rejse yderligere kapital forsøger Nissan desuden at sælge sin aktieandel i Mitsubishi Motors. Denne plan har dog sine egne udfordringer, da Mitsubishi ikke betragtes som en særligt attraktiv spiller i bilindustrien. En talsmand for Nissan kommenterer:

– Det her bliver hårdt.

Responsiv Iframe

Krisen understreger, at Nissan står over for en række komplekse udfordringer, og virksomhedens fremtid afhænger af, om de kan finde en løsning inden for den stramme tidsramme.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også