Den fransk-japanske alliance af bilfabrikker fortæller nu, at man vil bruge astronomiske beløb på at udvikle nye bil-platforme.
Renault Group, Nissan Motor Co., Ltd. og Mitsubishi Motors Corporation har åbnet bankbogen. Det koster nemlig lidt at udvikle nye biler. Og frem mod 2030 vil de tre mærker øge samarbejdet i forbindelse med ‘den grønne omstlling’, som det hed sig på et online pressemøde tidligere i dag.
Mere konkret fortæller koncernen, at man vil bruge 171 milliarder på at udvikle nye elbiler. Det skal blandt andet betyde, at mærkerne skal dele 80 procent af deres platforme med hinanden i 2026. I dag er det 60 procent.
Mitsubishi gøres stærkere
Som et led i den nye strategi vil Mitsubishi øge sin tilstedeværelse i Europa. I 2020 hed det sig ellers, at mærket helt ville trække sig fra Europa. Men… Mens man var ved at pakke ned, ombestemte japanerne sig altså og blev.
De nåede dog blandt andet at sælge en stor samling af ekstremt sjældne modeller, som den engelske importør havde holdende.
Oprustningen af det japanske mærke betyder blandt andet, at der kommer en ny Mitsubishi ASX baseret på Nissan Qashai. En bil derforventes at være i Danmark allerede næste år.
Renault, Nissan og Mitsubishi fortæller selv, at de i ti år har solgt mere end én million elbiler, og at ejerne på den tid har kørt over 30 millioner kilometer. Og det er der åbenbart penge i. Så frem mod 2030 er man altså parat til at smide 23 milliarder euro – svarende til 171,3 milliarder danske kroner i nye biler. Elbiler…