Annonce:

Nordens største elbilmesse indtager Danmark 29.-31. oktober

Til oktober får Danmark sin første messe for elbiler, plug-in-hybridbiler og opladning, når eCarExpo afholdes i Øksnehallen i København. Her kan du se eller prøvekøre op mod 50 forskellige elbiler og plug-in-hybridbiler. Samtidig er messen landsdækkende med et nyt virtuelt koncept.

De elektriske biler har erobret Danmark. Der kører nu over 100.000 elbiler og plug-in-hybridbiler på de danske veje, og størstedelen af bilmærkerne kan man møde på elbilmessen eCarExpo, som trafikminister Benny Engelbrecht åbner 29. oktober i Øksnehallen i København.

– Danskerne er klar til en dedikeret messe for elbiler, plug-in-hybridbiler og opladning, og det får de med eCarExpo. Messen er i flere år blevet afviklet med succes i Göteborg og Stockholm. Senest var der over 100 udstillere og 14.500 besøgende i løbet af tre dage i Stockholm. Nu er det Danmarks tur, og vi er stolte af, at det er med FDM og Region Hovedstaden som hovedsponsorer, siger Camilla Messer Thomsen, projektleder og talsperson for eCarExpo Danmark.

Prøveture i elbiler
Der er ligeledes tale om en messe over tre dage i København. Fredag 29. oktober er en dag for branchen, virksomheder og kommuner, mens lørdag 30. oktober og søndag 31. oktober er for alle – ikke mindst de mange danskere, der overvejer at anskaffe en elbil eller plug-in-hybridbil.

– På eCarExpo kan de opleve et bredt udvalg af elbiler og plug-in-hybridbiler fra bilmærker som KIA, Hyundai, Tesla, Polestar, Mercedes-Benz, BMW, MINI, Renault, Dacia, Fiat, Jeep, MG, Aiways, Jaguar og Land Rover. Samtidig giver eCarExpo mulighed for at prøvekøre mange af elbilerne på en rute rundt i København. Turene starter og slutter foran Øksnehallen, hvor vores ladepartnere E.ON, Clever, ChargeAmps og PowerFuel sætter ladestandere op til lejligheden, siger Camilla Messer Thomsen.

eCarExpo
Publikum kan opleve elbiler for enhver smag til eCarExpo.

Elbilmessen i Øksnehallen er således en god anledning til at få svar på sine spørgsmål til elbiler og plug-in-hybridbiler.

– Vi oplever, at bilisterne har mange spørgsmål og overvejelser i forhold til at skiftet til en elektrisk bil. Vi har over de seneste år opbygget en stor erfaring i at rådgive bilisterne om alt fra opladning til valg af bil. Derfor er det kun naturligt for os at være en del af eCarExpo, hvor vi glæder os til at møde en masse nysgerrige bilister, og dele ud af den viden vi har fra både vores rådgivning og test af de mange el- og plugin-hybridbiler, der allerede er på markedet, siger FDM’s administrerende direktør Thomas Møller Thomsen.

Diskussion af opladning på hovedscenen
Ingen elbiler uden opladning, og opladning er da også en væsentlig del af eCarExpo. Dels kan de besøgende møde såvel store som små udbydere af opladning og se deres ladeløsninger, dels er opladning et vigtigt tema til diskussion på hovedscenen fredag 29. oktober, hvor Region Hovedstadens Copenhagen Electric sætter fokus på den grønne omstilling.

– Region Hovedstaden vil understøtte og fremme den grønne omstilling inden for bl.a. transportområdet. Derfor har vi siden 2014 – hvis muligt – kun indkøbt grønne køretøjer og har omstillet over 50 procent af vores egen vognpark. Vi hjælper også kommuner og virksomheder med deres grønne omstilling. eCarExpo er med til at sætte turbo på den grønne omstilling i vores region og understøtter de aktiviteter, vi i forvejen laver på området. Derfor er vi glade for at være sponsor for messen og afholde vores årlige elbilnetværk i Øksnehallen 29. oktober, hvor deltagere får adgang til en elbilkonference, hvor man kan få ny viden, der bidrager til den grønne omstilling, siger Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

eCarExpo
Trafikminister Benny Engelbrecht åbner messen.

Landsdækkende virtuel messe
Selvom messen bliver afholdt i København, har danskere over hele landet mulighed for at opleve de nyeste trends inden for elbiler og opladning. eCarExpo er nemlig en hybridmesse med både en fysisk og en virtuel messe, så hvis man ikke har mulighed for at tage til hovedstaden den sidste weekend i oktober, kan man i stedet opleve messen online. eCarExpo samarbejder med ifairs, som har udviklet en unik virtuel oplevelsesplatform, hvor man bl.a. får live-streamet store dele af messen og kan interagere med udstillerne.

– På den måde kan man både se alle de spændende nyheder og samtidig få svar på sine spørgsmål om elbiler og opladning, selvom man ikke er fysisk til stede i Øksnehallen. Det er et koncept, som vi forventer os meget af, eftersom tiden med Covid-19 har vænnet folk til oplevelserne online, siger Camilla Messer Thomsen.

Info og billetter på ecarexpo.dk

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også