Annonce:

Nordmændene elsker at hade Tesla

I Norge er salget af Tesla gået stærkt i marts, selvom undersøgelser viser, at 64 procent af nordmændene vælger mærket fra.

Det er lidt underligt at være Tesla i Norge i disse dage. For på den ene side viser en undersøgelse fra Kantar Media, at nordmændene vælger mærket fra.

Og på den anden side går salget bedre end før. Alligevel hænger begge dele sammen. Det skyldes, at Tesla efter sløje måneder i både januar og februar er det bedst sælgende bilmærke i løbet af marts måned.

Altså i Norge. Samtidig viser Kantar Medias “Consumer & Media”-undersøgelse, der hvert år spørger ind til bilisternes holdninger, at færre kunne finde på at købe en ny Tesla.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Da nordmændene blev spurgt sidste år, sagde 24 procent af dem, at de overvejede eller ville vælge Tesla. Det tal er i dag skrumpet til 19 procent.

Det skriver Kampanje i denne uge.

Omvendt er antallet af dem, der siger nej til Tesla, vokset fra 50 til nu 64 procent. Et tal der steg markant, da Teslas direktør Elon Musk tog hul på sit arbejde for den amerikanske regering.

I løbet af uge 5, hvor Elon Musk begyndte at arbejde for DOGE, der skal skære i de offentlige udgifter i USA, så Kantar Media et klart fald i købernes lyst til Tesla.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Folks opfattelse af Tesla er faldende, og mærket er blevet mindre attraktivt. Det er også interessant at se, at det var meget stabilt i alle kvartaler i 2024, før vi ser et tilbageslag i 2025, siger Ingvar Sanvik, marketingdirektør hos Kantar Media.

Fra februar i år er Teslas markedsandel i Norge faldet fra 19 til ni procent. Men nye tal i marts viser også, at Tesla Model Y igen er Norges bedst sælgende bil overhovedet.

Ifølge Elbilsstatistikken er der registreret næsten 1.000 nye Model Y i marts. At nordmændene stadig elsker billige, statsstøttede elbiler, kan Teslas aktionærer dog ikke bruge til ret meget.


En har direkte opfordret andre til at smadre hendes hvide Model S, mens en anden milliardær direkte har opfordret Elon Musk til at trække sig som direktør.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også