Annonce:

Norge har fået nok – nu skal der vægtafgift på elbiler

Norges regering vil gøre op med mange af elbilernes fordele og foreslår nu at lægge vægtafgift på bilerne.

Annonce:

Får Norges regering det, som man lægger op til, står landet over for betydelige ændringer i beskatningen af elbiler.

Helt konkret foreslår regeringen en ny vægtafgift samt en merværdiafgift (moms) for biler, der koster over 500.000 norske kroner svarende til 318.000 danske kroner.

Dette vil påvirke mange af de populære elbilmodeller på markedet, og forbrugerne kan forvente højere priser på visse køretøjer. Ændringerne sker i takt med, at flere lande justerer deres afgiftsstrukturer for at tage højde for den stigende andel af elbiler på vejene.

De nye afgiftsregler kommer på et tidspunkt, hvor elbiler udgør en væsentlig del af salget i Norge. Faktisk krøb det over 90 procent i august måned.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Med vægtafgiften vil biler, der vejer mere, blive pålagt en højere afgift, og køretøjer over den nævnte prisgrænse på 500.000 kroner vil også blive ramt af moms på den del af beløbet, der overstiger denne grænse.

LÆS OGSÅ: Mangeårig dansk bilchef er død, oplyser importør

Spørgsmålet er nu, hvor meget disse ændringer vil påvirke den enkelte bilmodel og dermed de norske forbrugere.

Norske Bilnytt har udarbejdet en tabel, der kan hjælpe med at give et mere præcist billede af, hvad de foreslåede afgiftsændringer vil betyde for den enkelte bilmodel.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Herunder er en oversigt over de mest solgte biler i september måned, hvor både vægtafgift og merværdiafgift er taget med for at give et retvisende billede af de nye priser på elbiler.

Listen omfatter alt fra basis- til topmodeller. Men det er vigtigt at bemærke, at de angivne tal er baseret på de nuværende priser i norske kroner. Fremtidige prisjusteringer kan derfor påvirke de endelige beløb.

Tesla Model Y: stiger med 22.610 kroner, så prisen samlet set stiger til 43.710 kroner i afgifter.

Volkswagen ID.4 GTX: stiger med 20.612 kroner.

Annonce:

Skoda Enyaq: stiger med 21.062 kroner til 32.525 kroner.

Tesla Model 3: stiger med 15.750 kroner til en total prisstigning på 25.548 kroner.

Toyota RAV4: stiger med 26.851 kroner til en samlet stigning på 36.969 kroner.

Volvo C40: stiger med 15.425 kroner og når dermed op på 39.275 kroner.

Annonce:

Polestar 2: stiger med 18.000 norske kroner til en samlet stigning på 62.750 norske kroner (BST Edition).

BMW iX: stiger fra 65.938 norske kroner til 191.175 norske kroner (M60-udgaven).

Audi Q4 e-tron: stiger med 19.375 kroner og rammer dermed en prisstigning på 46.680 kroner.

Hyundai Kona EB: stiger med 14.375 kroner til en ny stigning på 14.812 kroner.

Som en ekstra oplysning er den kommende Toyota bZ4x også medtaget i listen. Denne model, der for nylig blev erklæret sikker efter problemer med hjulboltene, forventes at stige mellem 17.438 og 28.775 kroner.

Disse stigninger kom som en overraskelse for mange i bilbranchen. Ifølge Atle Falch Tuverud, redaktør på Bilnytt.no, er det især de større elbiler til familier, der er blevet ramt af en uventet dobbelt stigning.

Norge har tidligere varslet prisstigninger på elbiler på grund af højere afgifter. I oktober 2021 hed det sig, at landet indførte ‘afgift på luksuriøse elbiler’. Læs mere om det her.

Læs flere nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også

Altid gratis artikler