Arbejdet med at udvide 12 kilometer fynske motorvej til tre spor er nu endelig ved at være overstået.
Flere billeder: presse-fotos.dk
I alt benytter 75.000 bilisters sig hver dag af den fynske motorvej, og siden 2019 har de måttet trækkes med vejarbejde der. Et vejarbejde der nu endelig er ved at nå sin afslutning.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
– Vi er stort set i mål. Vi kan i hvert fald aflevere 12 km motorvej, hvor der er god plads og kørekomforten er god, siger Robin Højen Madsen, som er projektchef i Vejdirektoratet.
– Asfalten, som vi har lagt på motorvejen, er klimavenlig, så den er med til at reducere CO2-udledningen fra trafikken. Striberne er en ny type, der ses bedre i mørke og vådt føre. Så vi er stolte af at kunne aflevere projektet, inden mange danskere drager afsted på sommerferie, siger projektchefen.
Det er detaljer, som gør, at arbejdet endnu ikke er helt færdig. Blandt andet mangler der støjafskærmning flere steder på strækningen. Det kommer dog op næste år.
Helt færdig med at lægge asfalt på den fynske motorvej er man dog ikke. Der er stadig arbejde mellem Nørre Aaby og Gribsvad. Her skal de fire spor udbygges til seks. Men når alt er klart, vil der være tre spor hele vejen fra Middelfart til Odense V i hver kørselsretningen.