Annonce:

Nu får Kias elbiler Hyundais falske motorlyd

Hyundai gør sig allerede i falsk motorlyd og lige så kunstige gearskift. Nu hopper søstermærket Kia med på idéen.

Kia EV6 GT bliver den første Kia, der synder helt åbenlyst. Bilen, som i hvert fald de amerikanske forhandlere har haft mere end svært ved at sælge uden store rabatter, får nu falsk motorlyd.

Det samme gælder falske gearskift. Teknologien kommer fra søstermærket Hyundai, hvor man allerede bruger den slags i Ioniq 5 N.

Her kan ejerne slå en simuleret syvtrins gearkasse og falsk motorlyd til. Og det er de funktioner, Kia nu henter over i EV6 GT. I hvert fald til at begynde med.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det bekræfter en Kia-talsmand over for Carscoops.

LÆS OGSÅ: Ladestandere uden fejl skrottes – koster 330 millioner kr.

Det sydkoreanske mærke har allerede vist en faceliftet udgave af EV6. Dog mangler vi at se den nye udgave af GT-modellen. Men hvad har Hyundai Ioniq 5 N, som Kia’en endnu ikke har?

Flere hestekræfter. Ganske enkelt. På papiret har Ioniq 5 N 650 hestekræfter. Men det er kun i intervaller på 10 sekunder, at de allesammen er til rådighed i en såkaldt overboost-funktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Normalt må Hyundai-ejerne ‘klare’ sig med 609 hestekræfter. Det er den slags hestekræfter, den faceliftede udgave af EV6 GT forventes at få. Altså udover falske gearskift og lige så falsk motorlyd.

Sydkoreanernes træk er der dog ikke noget nyt i. Faktisk gør flere fossilbiler brug af præcis det samme. Både BMW og Audi har gjort det i flere år. Og Mercedes gør præcis det samme.

Faktisk overvejede mærket fra Stuttgart at give den elektriske udgave af G-Klassen falsk motorlyd. Det skulle have mindet om de lyde, en V8-motor giver fra sig. Idéen blev dog droppet igen.


Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også