Annonce:

Nu har BMW M340i 442 hestekræfter

Det er ikke en M3, men det er fandme tæt på.

Annonce:

Den schweiziske DÄHLer har lige præsenteret redningen for dem, der ikke kan vente på leveringen af den ny BMW M3 (eller ikke kan leve med kaninfjæs-fronten).

De kalder den BMW M340i Competition Line. Hvilket i bund og grund er en opkvikket 3 Serie. Men det skal ikke forstås som noget negativt. For ligesom i M3 byder M340i på seks rækkeformede cylindre, en slagvolumen på tre-liter og dobbelte turboer.

Faktisk er forskellen kun 38 hestekræfter, hvis vi ser på de rå tal. Selv siger DÄHLer, at de har vredet alt, de kunne ud af B58-motoren, som BMW kalder den. I hvert fald ‘alt der giver mening’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men hvis du synes, at det lyder som en lidt vag formulering, så har du helt ret. Hvordan de i alt 442 hestekræfter og 640 newtonmeter er kommet verden, er tuneren nemlig ikke meget for at fortælle om. Eller for den sags skyld hvor hurtig bilen er fra 0 til 100 km/t. Eller på toppen.

Dog lover DÄHLer, at deres M340i med xDrive-firehjulstræk ‘er som ingen anden M340 på vejen’.

Fristet? Så husk lige at hakke de 20″ letvægtshjul, den fuldtjusterbare gevindundervogn og udstødningen i rustfri stål af, ikke?

Læs mere efter videoen:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X