I går kunne vi fortælle om BMW’s vanvittige planer om verdens længste drift. Nu har tyskeren driftet otte timer i den nye M5 og smadrede den hidtidige rekord
Otte timer sad Johan Schwartz bag rattet af den nyeste M5 aftapning, G30, med ét formål; at ligge sidelæns. Nu er resultatet godkendt af Guinness World Records som overvågede hele seancen.
På otte timer blev der kørt 232,5 miles eller det samme som 347,3 kilometer på en fugtig racerbane. Havde asfalten været tør, havde det simpelthen ikke været muligt at holde liv i dækkene så længe.
Til gengæld har BMW nu kørt 130 miles eller 209 kilometer længere, end Toyota formåede med en Toyota GT86 med ekstra brandstoftank monteret i juni sidste år.
Undervejs måtte et hold modige gutter fylde den nye M5’er med benzin fra en tank i en anden M5 F10, som lagde sig i et tandem-drift på siden af rekordbilen.
Gennemsnitshastigheden var i øvrigt lige under 47 kilometer i timen på de otte timer, rekordforsøget tog.